Den billigste streamingtjeneste er gratis, du finder den hos DR. Men formodentlig søger du noget bredere, samtidig mere konkret. Sikkert noget der passer til dine særlige ønsker, behov og interesser. Derfor afhænger den billigste streamingtjeneste selvfølgelig af, hvad du er interesseret i at streame mod betaling.

Er du vild med sport, især fodbold, er det nødvendigt at søge specifikt efter udbydere af denne type streaming-indhold. Dette gælder naturligvis også for film og serier, reality-tv, dokumentarer, børneprogrammer, og så videre. Det kan i øvrigt være, du er mest interesseret i at streame musik, eller lydbøger, hvilket selvfølgelig kræver søgning konkret efter udbydere af den slags streamingtjenester.

Til en start er det smart, hvis du tænker over at lægge dine abonnementer sammen. Dit mobil-abonnement kan ofte lægges sammen med abonnementet på streamingtjenester, og du sparer penge. Det samme gælder i nogle tilfælde for din bredbåndsforbindelse, hvor du kan spare penge ved at have bredbånd kombineret med Tv-pakke, inklusive flere streamingtjenester.

Kombiner abonnementer

Både Telmore, Telia og flere andre mobilselskaber tilbyder mobil-abonnement kombineret med streaming. Hos Telmore får du streamingtjenesterne HBO Nordic og Viaplay inkluderet i et attraktivt mobil-abonnement, for 229 kr. om måneden. Telia tilbyder også HBO Nordic plus Spotify med et endnu mere attraktivt mobil-abonnement, nemlig med fri tale, fri data, fri sms, men så koster det også 407 kr. om måneden.

Pointen er, at for at få prisen på streaming ned, bør du starte med at tjekke, om du kan sammenlægge forskellige abonnementer. Du får simpelthen mere for pengene på den måde, på alle fronter. I stedet for at abonnere ét sted på mobiltelefoni, et andet sted på bredbånd, et tredje sted på streaming, og så videre.

Men kigger vi på streamingtjenesterne for sig, er der for det første den fordel for dig, at der er vild konkurrence på markedet. Så priserne er generelt rimelige. Mange streamingtjenester tilbyder desuden gratis prøveperioder, så du kan tjekke, om dette her er noget for dig, uden du risikerer noget.

De billigste streamingtjenester

I den billige ende af markedet for Tv-streaming ligger Disney+, Netflix, TV2 Play, hayu, Min Bio og flere til. De tilbyder abonnement for et sted mellem 49-79 kr. pr. måned. Der er tilbud fra tid til anden hos dem alle. Spørgsmålet er så, om en eller flere af disse tjenester appellerer til din smag?

Disney+ og Netflix er de bredeste af de billige, fordi de tilbyder et hav af film og serier, Netflix desuden en masse dokumentarer. TV2 Play er interessant, hvis du vil have adgang til TV2’s kanaler, så kan streame dem, når og hvor du har lyst. hayu er for dig, der er vild med amerikansk reality-tv, kanalen har udelukkende dette indhold. Min Bio er ‘familiehygge’, som nok er bedst, hvis du har en familie.

Børn og bøger

Leder du efter streaming af lydbøger, er Fairytell billigst med 59 kr. pr. måned. Men det er udelukkende børnebøger. Hvis du vil streame lydbøger til voksne, og samtidig have adgang til e-bøger, er Saxo og Nextory gode bud, begge til 99 kr. pr. måned. Måske ikke de allerbilligste, men måske bedst til prisen.

Sport

Er du til sport, er Eurosport Player en mulighed, til 129 kr. pr. måned. Men faktisk er Dplay en mulighed for at streame sport i næsten samme omfang, mens du samtidig får serier og live-tv inkluderet, til 99 kr. pr. måned. Altså er det nødvendigt at kigge dig godt for og sammenligne mange udbydere af streamingtjenester for at finde ikke blot den billigste, men også den bedste til dig og dine ønsker.