Top 5 bedste udbydere af lydbøger 2022

‘Lytteratur’, som nogen siger, er blevet et hit. I stedet for at læse foretrækker mange danskere at lytte til højtlæsning, og det har jo også sin charme. Desuden er det praktisk, fordi du jo kan foretage dig noget andet samtidig, køre bil for eksempel, eller tage opvasken.

Hvad du nu foretrækker at lytte til er én ting. Hver sin smag og sine interesser. Men hvor finder du de bedste udbydere af lydbøger, og hvad koster det at streame bøger? Et bud på 5 gode udbydere af lydbøger her i 2022 kan være Saxo, Nextory, Mofibo, Bookbeat og Bookmate. Men det kommer stadig an på din personlige smag og dine interesser, når du skal vælge den helt rigtige udbyder af lydbøger for netop dig.

For det første bør de fem bedste udbydere af lydbøger i Danmark jo henvende sig til et dansk publikum. De fleste danskere foretrækker at læse danske bøger, selvom der også godt må snige sig en svensk eller måske engelsk bog med i posen. Men ser man på en top 10 liste over de mest populære bøger blandt danskerne, både lige nu og til hver en tid, er der normalt mindst 5 danske bøger på listen.

Samtidig vil de fleste danskere helst læse på dansk, selvom der også er et vist marked for bøger på engelsk. Hertil kommer så efterspørgslen på særlige genrer, og her er især krimier i høj kurs blandt danskere. Konklusionen er derfor, at lydbøger på dansk, af danske forfattere, i krimigenren, er de mest populære.

Men der findes jo mange slags bøger, og måske lytter du gerne til forskellige genrer, måske også af udenlandske forfattere, måske endda også på andre sprog end dansk? Lydbøger er jo også en god måde at træne sprog på. Når det gælder bredde, hører Saxo til i toppen. På Saxo.com finder du litteratur inden for alle genrer og desuden på en række europæiske sprog. Et abonnement hos Saxo koster 119 kr.

Saxo Premium er navnet på det abonnement, hvor du for 119 kr. om måneden får adgang til alle Saxos både lyd- og e-bøger. Det vil sige i omegnen af 80.000 titler. En fordel ved Saxo er som sagt, at udvalget er meget bredt, og her er generelt tale om høj kvalitet. Desuden giver Saxo Premium rabat på trykte bøger, så hvis du også gerne selv læser ind imellem, er Saxo det bedste bud på en udbyder, fordi de favner bredest.

Bookbeat.dk har også et meget bredt sortiment, for eksempel er her masser af titler også til børn og unge. Samtidig er Bookbeats samlede sortiment større end Saxos. Hos Bookbeat får du adgang til flere end 200.000 titler, sammenlagt på dansk, engelsk og flere andre sprog, for eksempel spansk.

Bookbeat har det system, at du kan vælge mellem tre typer abonnementer, hvor de to billigste giver tidsbegrænset adgang til at streame. Hvis du vil streame ubegrænset, koster det 149 kr. pr. måned. Desuden giver Bookbeat mulighed for at tilføje ekstra læsere/lyttere til abonnementet for 49 kr. pr. person.

Nextory har et system, der ligner Bookbeats, hvor du vælger mellem tre abonnementer, hvor de billigste er tidsbegrænsede. Ubegrænset streaming koster 129. kr. om måneden. Også hos Nextory kan flere personer kobles på abonnementet, til 30 kr. ekstra pr. person, op til maksimum 4 profiler. Udvalget hos Nextory er stort og bredt, svarende til Bookbeat på mange områder.

Mofibo har den fordel, at alle tre abonnementstyper giver ubegrænset adgang til deres omfattende bibliotek. Samtidig er der den ekstra fordel, at du kan gemme bøgerne offline på din enhed, så du kan læse og lytte, også uden internetforbindelse. De tre typer abonnementer koster henholdsvis 129 kr., 159 kr. og 189 kr. Prisforskellen har med antal brugere at gøre. Børn kan kobles på abonnementet på et særligt ‘Kids Mode’, hvor der kun er adgang til bøger for børn mellem 4-12 år.

Bookmate er en stor, international aktør på markedet for lyd- og e-bøger. Deres udvalg er omfattende, og her er bøger på en masse forskellige sprog. Til gengæld er danske bøger ikke dominerende. Bookmate har blot ét abonnement, til 129 kr. pr. måned, der giver ubegrænset adgang.